Botox
Botox
Botox er en effektiv behandling til at reducere rynker og fine linjer i ansigtet, der kan hjælpe dig med at opnå et yngre og mere forfrisket udseende. Botulinum toxin er også kendt som mærkevarenavnet Botox, hvor der også er andre tilsvarende som Dysport og Vistabel.
Botulinum toxin bliver meget anvendt over hele verden, blandt andet til at løsne smertefulde krampetilstande (muskelspasmer) hos mennesker med spastiske lammelser. Men præparatet er bedst kendt for at behandle rynker.
Hvad er formålet?
Botulinum toxin reducerer musklernes evne til at trække sig sammen i netop de områder, hvor produktet indsprøjtes. Det virker altså ikke på resten af kroppen og er derfor ikke farligt. Behandlingen kan kombineres med filler, som sprøjtes ind og fylder ud i ansigtshuden.
Hvad kan vi behandle med botox:
- Reducere rynker i panden
- Reducere bekymringsrynken
- Reducere kragetæer
- Reducere rynker om læberne
- Reducere tandkødssmil
- Lipflip
- Øjenbrynsløft
- Reducere kæbespænding
Inden behandling med botox er det lovpligtigt, at man skal gennemgå en forundersøgelse ved vores læge, og derefter skal der være mindst 48 timer betænkningstid, før behandling må foretages.
Forundersøgelse tilbydes 1-2 dage i måneden, og forgår online. For booking af forundersøgelse skal du kontakte klinikken på tlf 29443774 eller på e-mail.
*Gælder alle 1. gangs behandlinger med botox i klinikken.
Hvor længe holder effekten?
Varigheden er meget forskellig, afhængig af patienten og området der behandles. Den typiske virkningsvarighed strækker sig fra 3-6 måneder, men både kortere og længere virkningsvarighed kan forekomme.
Bivirkninger
Bivirkninger efter Botulinum toxin behandling er sjældne. Af og til kan personer, som har fået Botulinum toxin i panden, opleve forbigående hovedpine efter behandling. Alvorlige allergiske reaktioner er sjældne.
Efter behandling med botox:
Du må ikke motionere/dyrke anden hård fysisk aktivitet efter behandlingen – vent til dagen efter.
Ved behandling af panden kan 5% opleve let hovedpine i dagene efter.
Ved få tilfælde kan man føle en tyngde i panden når virkningen begynder at indtræffe.